Vi bevæger de unge i forening

Et samarbejde mellem to af DIF-familiens største specialforbund.

 

Med støtte fra DIF er GymDanmark gået sammen med Dansk Svømmeunion om arbejdet med en fortsat medlemsudvikling, udvikling af en samarbejdsmodel samt en målrettet indsats omkring fastholdelse af de 8 til 12 årige (tweens) i henholdsvis gymnastik og svømning. 

Projektet løber over fire år frem til udgangen af 2017 og er DIF historiens største udviklingsprojekt nogensinde med en samlet økonomisk ramme på godt 15 millioner kroner, hvoraf DIF bidrager med halvdelen af beløbet.

Baggrunden for samarbejdet skal findes i de to specialforbunds identiske udfordringer med et medlemsfrafald allerede fra otte-årsalderen samt et relativt stort medlemspotentiale i det vestlige Danmark.

Projektet går altså kort sagt på tre ben svarende til tre følgende indsatsområder:
- fastholdelse af tweens
- medlemsrekruttering
- samarbejde

Som gymnastikforening har man mulighed for at deltage i projektets tweens-indsats.

Læs mere om projektet på www.vibevæger.dk

 

 

 

Få nyhederne direkte
Tilmeld dig GymNYT - Vi holder dig opdateret ugentligt